-
1 grad
substantiv1. måleenhed (af temperatur, breddegrader, vinkler, tal m.m.)2. grad, niveau, udstrækning3. rang, titel i et hierarki (fx militær grad)köldgrad; plusgrad; värmegrad
kuldegrad; plusgrad; varmegrad
frimurargrad; sergeantgrad; överstegrad
frimurergrad; sergentgrad; oberstgrad
I hög grad, i högsta grad
I mindre grad, ikke så meget
Så till den milda grad: hon blev så till den milda grad förvånad att hon inte visste vad hon skulle säga
I den grad, så meget: hun blev i den grad forbavset og vidste ikke hvad hun skulle sige
Stige i graderne, tjene sig op
-
2 grad
substantiv1. måleenhed (af temperatur, breddegrader, vinkler, tal m.m.)2. grad, niveau, udstrækning3. rang, titel i et hierarki (fx militær grad)Sammensatte udtryk:köldgrad; plusgrad; värmegrad
kuldegrad; plusgrad; varmegradfrimurargrad; sergeantgrad; överstegrad
frimurergrad; sergentgrad; oberstgradSærlige udtryk:I hög grad, i högsta grad
I mindre grad, ikke så megetSå till den milda grad: hon blev så till den milda grad förvånad att hon inte visste vad hon skulle säga
I den grad, så meget: hun blev i den grad forbavset og vidste ikke hvad hun skulle sigeStige i graderne, tjene sig op -
3 mindre
[m'in:dre]adv.меньшеkomparativ inte så mycket, i lägre grad jfr litet, fögaprata mindre och handla mer!--поменьше разговаривай, побольше делай!på mindre än tio sekunder--менее, чем за 10 секунд————————[m'in:dre]adj.меньшеkomparativ obetydligare (i storlek); tämligen liten jfr liten————————adj.меньший, довольно маленький————————advменьше, менее -
4 mer
[me:r el. -a]mera,adj.больше————————[me:r el. -a]mera,adv.большеsärskilt som komparationsord; variantform: mera i högre grad, ytterligarehan är mer musikalisk än sin fru--он обладает большей музыкальностью, чем его женаvi blev mer eller mindre (närmast, snarast) utsparkade--нас практически выгналиjag blev mer och mer (alltmer) irriterad--я всё больше и больше раздражалсяmer än nånsin (som aldrig förut)--более, чем когда-либо————————adj.больший————————advбольше, более -
5 styrka
[²st'yr:ka]subst.силаhon visade prov på en enastående själslig styrka--она показала пример потрясающей душевной силы————————[²st'yr:ka]subst.силаprocenthalt, grad, intensitet————————[²st'yr:ka]subst.военные силы————————сила; крепость; соединение (воен)————————verbукреплять, усиливать, подтверждать -
6 någon (nån)
pronomen1. nogen, enTyst, det kommer någon!
Tys, der kommer nogen!
Sätt på potatisen någon!
Ka' en af jer ikke sætte kartoflerne over!
2. adjektivisk brug: lidt, en smule, nogle få m.m.H. er nogle få centimeter mindre end mig
Kun en gang, eller nogle gange
Kun lidt, til en vis grad
Det er ikke meget, men det er i hvert fald noget
-
7 gå tillbaka
uregelmæssigt verbum1. mindske, gøre mindre mhp omfang, antal, grad eller lignendeSærlige udtryk:Komme fra noget, bygge på noget -
8 mark
I substantiv1. mark, måleenhed i et ældre vægtsystem2. jeton, spillebrik, pengelignende spillemærke (bruges som indsats ved fx kort- og roulettespil)Jag kommer, jag ska bara växla in mina marker (jetonger)!
Jeg kommer, jeg skal bare ha' vekslet mine jetoner!II substantivVill tyskarna ha tillbaka D-marken?
Vil tyskerne ha' D-marken tilbage?III substantiv1. mark, område, jordoverflade2. areal, grund som ejes af nogenVi har købt en grund ved Ø. og regner med at bygge et hus der3. bruges i overført betydning (fx om større eller mindre indflydelse, især i udtryk for konflikt)Läraren insåg att hon var ute på minerad mark när hon ifrågasatte rektorns kompetens
Læreren forstod at hun bevægede sig i et mineret område, da hun satte spørgsmålstegn ved rektors kompetenceSammensatte udtryk:barmark; kalmark; sankmark
frossen jord uden sne; raseret skovterræn; moseSærlige udtryk:Falde til jorden, mislykkes i den grad med nogetFå fast mark under fötterna, vara på land igen; Känna sig trygg (säker)
Få fast grund under fødderne, være landet; Føle sig tryg (sikker)Jævne med jorden, ødelægge noget fuldstændigtKänna marken bränna under fötterna; Känna marken gunga under fötterna
Føle (mærke) at jorden brænder under sine fødder; Føle at situationen er uholdbar -
9 någon (nån)
pronomen1. nogen, enTyst, det kommer någon!
Tys, der kommer nogen!Sättpåpotatisen någon!
Ka´ en af jer ikke sætte kartoflerne over!2. adjektivisk brug: lidt, en smule, nogle få m.m.H. er nogle få centimeter mindre end migSærlige udtryk:Kun en gang, eller nogle gangeKun lidt, til en vis gradDet er ikke meget, men det er i hvert fald noget
См. также в других словарях:
utsträckning — s ( en) i mindre utsträckning i mindre grad … Clue 9 Svensk Ordbok
Grøbling — En teknik som man bruger til at indvinde land ved Vadehavet med. Langs slikgårde graves kanaler og grøfter, der hjælper overskydende vand til at løbe af vaden. På den måde kan man opnå større områder, som kun dækkes af vand i mindre grad, så… … Danske encyklopædi
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn? — (1) SUBSTANTIVER MED ÉT GRAMMATISK KØN De fleste substantiver har kun ét grammatisk køn: fælleskøn eller intetkøn. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogen, fx kan|ni|bal sb., en .. flag sb., et .. (2)… … Dansk ordbog
Geld — 1. Ach, nun fällt mi all mîn klên Geld bî. (Brandenburg.) Ein Ausruf, der häufig erfolgt, wenn jemand durch irgendeinen Umstand an etwas erinnert wird, was er hätte thun sollen, aber bisher zu thun vergessen hat. 2. All wîr1 Geld, dat et Wîf nig… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Thun — 1. Allein thon, allein büsst. – Franck, I, 74b. 2. Alles gethan mit bedacht, hat niemand in vnglück bracht. – Gruter, III, 4. Lat.: Praecedat consideratio, et subsequatur operatio. (Chaos, 140.) 3. Alles ge(ver)than vor meinem end macht ein… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Glück — 1. Am Glück ist alles gelegen. Frz.: Il n y a qu heure et malheur en ce monde. Lat.: Fortuna homini plus quam consilium valet. 2. Bâr d s Glück hat, fürt di Braut hem. (Henneberg.) – Frommann, II, 411, 141. 3. Bei grossem Glück bedarf man gute… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
Appelsin — Appelsiner (Citrus sinensis) stammer fra Burma og det sydlige Kina. Senere har de bredt sig til Indien og senere til Europa, hvor den har været dyrket siden det 15. århundrede. Selve appelsintræet er meget gammelt og det anslås flere steder at… … Danske encyklopædi
Jean-Paul Sartre — (21. juni, 1905 15. april, 1980) var en fransk eksistentialist og forfatter. Sartre var sandsynligvis den bedst kendte eksponent for eksistentialismen. Han var en succesfuld forfatter af romanerog skuespil. De eksistentielle temaer blev ofte… … Danske encyklopædi
Politisk parti — Partierne er ikke nævnt i grundloven, der udgør rammen for det politiske system i Danmark. Alligevel spiller de en stor rolle i det politiske liv. Spillereglerne og betingelserne i politik er i Danmark, som i mange andre lande, andet og mere end… … Danske encyklopædi
Stævningsskov — Stævningsskoven er den tidligst kendte form for skovdrift i Danmark. Den kan spores tilbage til jægerstenalderen og i andre dele af Europa endnu længere tilbage. Stævningsskove er kendetegnet ved at være meget artsrige, i gennemsnit findes der i… … Danske encyklopædi